|
Oslo/København, den 1. juni, 2011 -
Norske ePocket Solutions AS (ePocket) og danske WPA Mobile ApS (WPA)
offentliggør i dag en fusionsaftale, der skaber en førende europæisk
udbyder af mobilløsninger til montører og serviceteknikere på farten. I
kombination med WPA kan det nye ePocket tilbyde ’best-in-class’
softwareløsninger til mobile servicefolk og flådestyring af servicebiler
til ca. 2.000 kunder og flere end 25.000 brugere i Skandinavien,
Kontinentaleuropa og Storbritannien.
“Vi er stolte over at kunne offentliggøre en fusion mellem ePocket og WPA,
der vil skabe værdi for vores kunder og ejere,” siger CEO Jarl Spandow,
ePocket. “Markedet for software til styring af mobile servicefolk vokser
hurtigt fordi serviceorienterede virksomheder oplever et stigende behov for
at styre deres service- og installationsaktiviteter mere effektivt. Ved at
implementere en ePocket Handyman eller WPA mobilløsning kan virksomheder
typisk øge produktiviteten blandt montører og serviceteknikere i marken med
over 10% og samtidig spare omkostninger og forbedre kvaliteten af arbejdet
hjemme på kontoret.”
“Markedet for mobile serviceløsninger er fragmenteret med mange små,
lokale udbydere, men krav til øget funktionalitet og nye mobile platforme
kræver større udviklingsenheder, der kan tilbyde kunderne ’best-in-class’-mobilløsninger.
Ved at slå sig sammen skaber ePocket og WPA ikke bare en førende europæisk
udbyder, de to selskaber komplementerer også hinanden så ideelt at det nye
selskab kan tilbyde både ’on-site’ mobile serviceløsninger til større
virksomheder og en SaaS-model (Software as a Service) til små og
mellemstore virksomheder, der således kan få adgang til løsningen via
Internettet,” fortsætter Jarl Spandow.
Mens WPA er førende indenfor mobile serviceløsninger i Danmark er ePocket
markedsleder i Norge og har en stærk position i Sverige og Tyskland.
”Sammen vil WPA og ePocket være en klar markedsleder i Skandinavien og det
nye ePocket Handyman produktudbud vil i høj grad forstærke vores udbud til
større service- og industrivirksomheder i Danmark,” siger CEO Per Pedersen,
WPA.
Fusionen sker ved at ePocket Solutions køber WPA Mobile via udstedelse af
nye aktier til de nuværende ejere af WPA Mobile, herunder danske Via
Venture Partners, der er en førende skandinavisk IT-investor med over 2
mia. kr. under forvaltning. “Vi er begejstrede over fusionen mellem ePocket
og WPA og vil fortsat støtte op om ePockets stærke vækst,” siger Managing
Partner John Helmsøe-Zinck, Via Venture Partners.
For stifter og medejer af WPA Mobile, Jens Davidsen, er fusionen med ePocket
virkeliggørelsen af en vision, der kun er blevet klarere i takt med at
markedet og efterspørgslen er vokset kraftigt de sidste par år. ”Det har
været en fantastisk rejse at starte WPA op som en garagevirksomhed til i
dag at blive en del af en europæisk førende udbyder af mobile
serviceløsninger,” siger Jens Davidsen.
Det nye ePocket forventes at nå en omsætning på over 65 mio. NOK (62,5 mio.
DKK) i 2011 og vil beskæftige ca. 65 ansatte på kontorer i Oslo, København,
Gøteborg og Dortmund.
For yderligere information:
Jarl Spandow, CEO ePocket Solutions AS, Tel: +47 90034713 og
Per Pedersen, CEO WPA Mobile ApS, +45 24269763
Om ePocket Solutions AS
Med hovedkontor i Oslo og datterselskaber i Sverige og
Tyskland er ePocket Solutions blandt de førende i Europa inden for
mobilløsninger til styring af servicefolk. ePocket Handyman er en
standardløsning, der muliggør en papirløs, mobil serviceproces med en
konstant elektronisk strøm af informationer mellem kontoret og
servicemedarbejderen i marken. ePocket Handyman gør det muligt for
virksomheder effektivt at styre ordrer, projekter, ressourcer,
materialeforbrug og dokumentation, og ePocket Handyman benyttes af flere
end 1.500 virksomheder i Skandinavien, Tyskland, Benelux og Storbritannien.
Læs mere på www.epockethandyman.com
Om WPA Mobile ApS
Med base i København er WPA Mobile en førende dansk udbyder af
mobilløsninger og flådestyringsværktøj til virksomheder med montører og
serviceteknikere på farten. WPA Mobile er også tilgængelig som SaaS
(Software as a Service), hvilket minimerer opstartsinvesteringen for
kunden. I de senere år har WPA også udviklet en flådstyringsløsning, der
gør det muligt for virksomheder at styre og planlægge udnyttelsen af
servicebiler mere effektivt. WPA-løsningen benyttes af flere end 500
virksomheder i Danmark, Storbritannien og Nordeuropa. Læs mere på www.wpamobile.com
Hent pressemeddelse på DANSK
her og på ENGELSK
her:
|